Moove hjælper Esbjerg Kommune med at byde nye indbyggere ordentligt velkommen

Esbjerg Kommune byder hvert år velkommen til omkring 5.000 tilflyttere. Mange er studerende, andre er tiltrukket af et nyt job i en af Esbjerg Kommunes virksomheder. Men uanset hvad der har lokket dem hertil, skal de tages godt imod. Og det bliver de så. Blandt andet med en velkomstbrochure – skabt til lejligheden af Moove Advertising.

Energi og puls

De grundlæggende nøgleord er energi og puls. Vi sætter i materialet fokus på de mange muligheder, vi – der kender kommunen ud og ind – tager for givet. Vi fortæller om naturen, kulturen, erhvervslivet og uddannelserne. Esbjerg Kommune byder på både Nordens ældste by, Ribe, og Danmarks yngste storby, Esbjerg. Det hele bundet sammen af tonsvis af natur og med vadehavet som nabo.

Moove hjælper Esbjerg Kommune med at byde nye indbyggere ordentligt velkommen - galleri