Et Moove i nye digitale klæder

Pressemeddelelse oktober/2020.
En ny ejerkreds, et stærkt advisoryboard og online marketing specialister i huset er bare nogle af de ting, der er blevet stablet på benene i reklamebureauet Moove de sidste måneder.

Vi fanger Jan Willendrup en tirsdag formiddag på bureaet på Dokken. Han er glad. Moove summer af liv og opgaver, og udfordringer er for alvor blevet vendt til det modsatte. Moove har blandt andet fået endnu en ejer om bord, Jesper L. Kristensen, som også ejer ePrint i Tjæreborg. Men Jesper L. Kristensen er ikke den eneste forstærkning, der er oprustet med. Moove har opsat et advisoryboard bestående af Bjarne Pedersen fra Pedersen Gruppen i Esbjerg og Rasmus Lynddahl fra Lynddahl i Ribe, som stærke sparringspartnere i kampen om at vinde markedsandele.

”Vi har vendt corona-udfordringen til at få et endnu stærkere Moove stablet på benene, et Moove som i processen har fået et nyt og stærkt ben og stå på – et ben som vores kunder også kan stå på; nemlig vores nye online marketing specialister her i huset”, forklarer Jan Willendrup

Moove er stadig som man kender det, men nu både med kendte- og nye ansigter. Den største forandring i hverdagen er, at Moove nu håndterer alle online-indsatser i huset.

Jan Willendrup uddyber:

”Vi følger med udviklingen, og det skal vores kunder selvfølgelig også. Derfor tilbyder vi nu som det eneste reklamebureau i Esbjerg en fuld pakke med traditionel markedsføring og også annoncering og tilstedeværelse på Google og de sociale medier”

Det nye online-marketingben betyder ikke, at Moove ikke fortsat varetager grafiske, strategiske og sparringsmæssige opgaver som hidtil, men nærmere at man skal se Moove som et allround reklamebureau, der løser alle opgaver i huset.

Det Moove vi kender bare i nye og mere digitale klæder.

Yderligere informationer
Partner, Jan Willendrup, tlf. 3033 5140
Partner, Jesper L. Kristensen, tlf. 2026 6150