—case
ESBJERG HAVN
Tilbage til casesKomplekse budskaber gjort lettere at forstå
Droner i Nordsøen, krydstogtgæster i Esbjerg og komplekse projekter forklaret med animation. Opgaverne for Esbjerg Havn spænder bredt – og det gør målgrupperne også.
Fælles for opgaverne er, at fagligt og ofte komplekst stof skal omsættes til kommunikation, der er let at forstå. Det kræver, at vi først sætter os ind i stoffet – og derefter finder den bedste måde at fortælle historien på.
Til DIOL-projektet udviklede vi blandt andet en folder om brugen af droner til offshore-logistik i Nordsøen. Her var opgaven at skabe overblik over et omfattende internationalt projekt og give det et visuelt udtryk, der gjorde indholdet lettere at gå til.
En helt anden målgruppe var krydstogtgæsterne. Her udviklede vi materiale, der hjælper besøgende med at finde vej til oplevelser i Esbjerg, Ribe og Blåvand samt på Fiskeri- og Søfartsmuseet – med både inspiration og praktisk information om transport og muligheder i området.
Vi har også produceret animationsfilm for Esbjerg Havn. Her bruger vi grafik, bevægelse og fortælling til at forklare emner og sammenhænge, der kan være svære at formidle med tekst og billeder alene.
Opgaverne er forskellige, men vores tilgang er den samme: Vi sætter os ind i stoffet, skærer ind til kernen og finder den form, der får budskabet bedst frem.
For god kommunikation handler ikke om at gøre komplekse emner simple – men om at gøre dem forståelige.
Tilbage til cases

