
—Invitation
Tall Ships Races
Tilmelding til Rosé on Water
Ohøj landkrabber!
I august 2025 bliver Esbjerg sluthavn for The Tall Ships Races. Fra den 6-9. august forvandles Esbjerg Havn midlertidigt til et levende festivalområde med oplevelser, stande, masser af god underholdning og glade matroser.
Du og din partner inviteres til et hyggeligt arrangement for kunder, samarbejdspartnere og leverandører:
Fredag d. 8. august kl. 15:00 – 18:00
Arrangementet finder sted ombord på LOA, et af de imponerende skibe fra Tall Ships Races, som ligger til kaj i Dokhavnen. LOA er Danmarks eneste barkentine – et tremastet skib med råsejl på fokkemasten og gaffelrig på de øvrige master. Skibet er bevaringsværdigt, men restaureret i respekt for traditionelt dansk skibsbyggeri, og er det største klipperbyggede træskib under dansk flag.
Vi byder jer velkommen ombord med kolde for friskninger, lækkerier til ganen, DJ med sprøde sommerbeats - og flere spændende overraskelser. Når vi går fra borde, fortsætter aftenen på havnen med livemusik arrangeret af The Tall Ships Races.
Glæd jer til en afslappet eftermiddag på dækket i godt selskab - og med mulighed for at netværke. Vi gennemfører arrangementet i samarbejde med Skiltefabrikken og håber, I har lyst til at mønstre med os!
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, da der er begrænsede pladser.
Hilsen moove matroserne
Tilmelding (med antal personer)
S.U. seneste mandag d. 4. august