Online marketing

Online markedsføring er et effektivt værktøj til at skabe synlighed og øget trafik. Vi ved dog, at man let kan miste overblikket over de digitale muligheder; derfor er vores fokus hele tiden at rådgive og guide til de mest optimale og lønsomme løsninger for netop dig og din virksomhed.

Få her et overblik over vores digitale spidskompetencer – som bør komme i spil samlet, og ikke enkeltvis/hver for sig.

Vi sætter os meget gerne sammen med dig og i dialog sammensætter vi en løsning, og et omfang, der passer til dit behov.

Sociale medier - SoMe


De sociale medier er ikke til at komme udenom, og de kan være enormt effektive til at styrke dit brand og til at generere kundeemner - hvis de altså bruges analytisk og strategisk korrekt.

Hos Moove har vi SoMe-specialister, der hjælper med tekst/grafik/billede-produktion, strategisk annoncering og organisk indhold. Vi bestræber os på at udnytte hver annoncekrone bedst muligt, og vi gør det ved at levere relevant indhold til netop din målgruppe.

Google Ads


Google er den mest foretrukne søgemaskine på nettet, og derfor giver det for mange mening at annoncere på Google. Vores specialister hjælper dig med at øge salget via Google Ads annoncering. Det betyder kort fortalt, at din virksomheds annoncer kommer helt frem i søgeresultaterne og ikke mindst, at det udelukkende er relevante brugere, der ser – og klikker på annoncerne. Vi sørger altså for, at annonceringen altid er målrettet din virksomhed og dine kunder.

SEO


Hvad betyder SEO/søgemaskineoptimering egentlig? Det betyder kort sagt, at vi optimerer teksterne på din hjemmeside, så de performer bedre på Google. Man kan hurtigt forledes til at tro, at SEO handler om at ligge øverst på alle søgeord. Det er vi ikke enige i. Vores specialister arbejder udelukkende på at ligge øverst på søgeord, som er relevante og værdifulde for netop din virksomhed. Således bruger vi vores tid og dermed dine penge optimalt.