Sådan bliver du skarpere til at skrive tekster

Content, Sociale medier

torsdag d. 11. august 2022

Du kender det sikkert godt. Du har en masse gode ideer til tekster både til hjemmeside og sociale medier, men når du sidder med hænderne på tastaturet, rammer skriveblokaden.

 

Rigtig mange har en kamp med at få teksterne nedskrevet, så de står helt skarpe og klare i spyttet.

Derfor har vi samlet vores tekstforfatteres bedste tips og tricks til hvordan du sikrer, at dine tekster kommer til at sidde lige i skabet – ikke bare hver gang, men hver eneste gang.

Lyder det ikke rart? Lad os komme i gang!

 

1. Hav dine modtagere for øje – hvem skriver du egentlig til?

Inden du begynder at skrive, er det vigtigt, at du har gjort dig nogle overvejelser omkring, HVEM du skriver til. Når det er gjort, skal du efterfølgende finde ud af, HVAD målgruppen søger og mangler fra dig.

Først når vi begynder at tænke som vores målgruppe, kan vi skrive tekster, der rammer dem og på den måde dele budskabet.

 

2. Gør teksten let og luftig

Lette og luftige tekster er lettere at tygge sig igennem end teksttunge tekster. Hvis der ikke er linjeskift i teksterne, kan de hurtigt virke uoverskuelige og læseren ender i værste fald med at springe fra. Også selvom indholdet rent faktisk er yderst relevant.

Altså! Det er ikke en universitetsafhandling, så hold dig ikke tilbage med enterknappen :-)

 

3. Skriv appetitligt

Din tekst bliver mere appetitlig, når du skriver aktivt og taler direkte til din læser. Eksempelvis taler du direkte til din læser ved at bruge ordene ”du” og ”dig”. Derudover er en god huskeregel for et aktivt sprogbrug altid at skrive i nutid frem for datid.

 

4. Vær kort og præcis – og læs igennem for slåfejl!

For at din læser får en god læseoplevelse, er det vigtigt, at teksterne står knivskarpe både hvad angår slåfejl og grammatiske fejl. Læs derfor ALTID teksterne nøje igennem før de skal publiceres.

 

5. Glem ikke ”call to action”

Hele formålet med dine tekster er at få folk til at gøre noget. Vi skriver ikke tekster for sjov. Vi ønsker en reaktion.

Derfor er det altid en god ide at slutte din velskrevede tekst af med en call to action. Altså en opfordring til dine læsere om at gøre noget. Det kan være en henvisning til et af dine produkter eller services eller en opfordring til tilmelding af dit nyhedsbrev. En call to action kan være mange ting, men sørg fortsat for at gøre det personligt og inddragende på samme måde som du har gjort det gennem hele teksten.

 

God skrivelyst :-)

 

Tilbage til blog

Er du interesseret i at få en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med Content og Sociale medier?

Giv os et kald Send os en mail